Home
Danmark
Menu
DK

Fairtrade-konkurrence 2024

Konkurrencerne er på ingen måde associeret med, sponsoreret, støttet eller administreret af Facebook eller Instagram.

I februar vil Fairtrade-mærket Danmark afholde fire konkurrencer.
Konkurrencerne er aktive fra: 

  • Fredag den 2. februar 2024 og frem til tirsdag den 6. februar 2024 kl. 09.00.
  • Onsdag den 7. februar 2024 og frem til tirsdag den 13. februar 2024 kl. 09.00
  • Onsdag den 14. februar 2024 og frem til tirsdag den 20. februar 2024 kl. 09.00
  • Onsdag den 21. februar 2024 og frem til torsdag den 29. februar 2024 kl. 09.00

Konkurrencerne er åbne for alle Facebook– og Instagram-brugere bosat i Danmark, som er 16 år eller ældre ved konkurrencens opstart.

For at deltage i konkurrencerne skal du have en Facebook- eller Instagram-profil og svare på konkurrencernes spørgsmål i kommentarfeltet samt følge os på Facebook eller Instagram – alt efter hvor du deltager. Du kan deltage én gang på hver kanal under den enkelte konkurrence. Deltager du mere end én gang på hver kanal, er kun din første deltagelse gyldig.

Der bliver fundet i alt én vinder på tværs af både Facebook og Instagram til hver konkurrence. Kanalen, hvor vinderen vil blive valgt, vil blive fundet ved tilfældig lodtrækning. Vinderen trækkes ved tilfældig lodtrækning blandt alle de deltagere, som har svaret på konkurrencens spørgsmål og fulgt den kanal, de har deltaget på. 

Vinderen modtager en præmie bestående af: 
1 x gavekort på 500 kr. til Lidl Danmark

Præmien kan ikke ombyttes – heller ikke til kontanter.

Vinderen får direkte besked efter lodtrækning i sin indbakke med instruktioner om, hvordan præmien kan modtages.

Hvis vinderen ikke har svaret på instruktionen inden for tre døgn efter offentliggørelsen og leveret de fornødne oplysninger, vil præmien blive trukket tilbage, og en ny vinder findes. Hvis pakken kommer retur til os, forbeholder vi os retten til ikke at sende pakken ud igen, og den forbliver Fairtrade-mærkets ejendom.

OBS! Vi oplever desværre i øjeblikket spam i forbindelse med vores giveaways. Vi vil aldrig spørge om jeres kontooplysninger eller bede jer om at trykke på et link i kommentarerne! Vi anmelder de falske profiler løbende.